Dorothea Guds vilje - og dronningens.
Dorothea Guds vilje - og dronningens.
Dorothea Guds vilje - og dronningens.
Lad der være sagt med det samme: Museumsinspektør ved Museet på Koldinghus Vivi Jensen har skrevet en fremragende bog om dronning Dorothea (f. 1511), Christian III’s dronning.
Fra barndommen i det lille hertugdømme Sachsen-Lauenburg, over giftermålet med hertug Christian af Slesvig-Holsten i 1525 til kroningen i 1537, tiden som dronning frem til 1559 og enkestanden til døden i 1571 fortæller forfatteren historien om Dorothea.
Nogle læsere vil måske finde fremstillingen af kroningsfesten og de dertilhørende ceremonier lige lovlig grundig, men der er mening med galskaben. I det afsnit lægger Vivi Jensen nemlig grundlaget for sin tolkning af dronningen, og i løbet af bogen tages de tråde op, som hun lægger ud i dette kapitel.
Der skabes således et fint spil mellem den lutherske ideologi, som Bugenhagen præsenterer for Dorothea under kroningen, og den rolle denne ideologi kommer til at spille for hende som person og herskerinde.