”Jeg stod ud af bilen for at afskære ham vejen, Det var en ubevidst reflekshandling.
Patruljevognene standsede brat op og udspyede fire politibetjente, der begyndte at affyre deres revolvere mod ham. Han styrtede forover og rutschede et stykke videre. Så blev pletterne, der havde vist sig i hans nakke og ned over frakkens ryg, mørkere og mere ægte end den røde paryk, der var kommet til at sidde skævt. En kugle pløjede sig ind i min skulder.
Jeg faldt sidelæns mod den åbne bildør. Så lagde jeg mig ned og foregav at være lige så død som ham …”
